tirsdag den 13. maj 2008

Hvad er en podcast

I denne uge handler 23 ting om podcast. Betegnelsen podcast eller podcasting er en sammentrækning af ordene iPod (ganske populær musikafspiller fra Apple) og broadcasting.

En podcast kan beskrives som er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internet. Podcasting adskiller sig fra andre udgivelsesmetoder, da lyd- og videofilerne også stilles til rådighed via et RSS-feed og man kan derfor automatisk modtage lyd- eller videofilerne.

Man kan enten lytte til lydfilerne på sin computer eller overføre lydfilerne - manuelt eller automatisk - til en transportabel musikafspiller. På trods af navnet, kræver det ikke en musikafspiller af et bestemt fabrikat at kunne afspille podcasts. Det hyppigst anvendte format til podcasting er MP3, som de fleste musikafspilningsprogrammer understøtter.

Fordelen ved at have abonnement på Podcast er at du automatisk får besked når dine yndlingsprogrammer er klar til at blive hørt. Danmarks Radio har igennem de seneste år brugt podcast i stort omfang, og de er efterhånden blevet meget populære. Radio og tv-programmer omformes til podcasts, der kan abonneres via DR's podcast hjemmeside.
Podcast' findes naturligvis også andre steder, bl.a satser flere biblioteker på teknikken. Nederst på siden har vi lavet en lille over nogle af de bedre.


Abonner på en Podcast

For at kunne modtage podcast skal du bruge en nyhedslæser. I princippet kan alle nyhedslæsere bruges, men nogle programmer kan automatisk downloade den mediefil, podcasten linker til. I mange tilfælde er det også muligt at downloade de enkelte filer fra dit abonnement til din MP3/iPod afspiller. Som nyhedslæser har vi har valgt at bruge "Google Reader" som vi jo tidligere har stiftet bekendtskab med.

I denne omgang fokuserer vi udelukkende på lyd-podcasts (ting 21+22 vil beskæftige sig med levende billeder).

Vi vil nu prøve at oprette et RSS-feed på den populære søndagsudsendelse "Cafe Hack".

Gå ind på DR's radiopodcast side http://www.dr.dk/Podcast/Radio/index.htm


Find Cafe Hack på listen under musik http://podcast.dr.dk/p4/rssfeed/hack.xml


Herefter er du på siden om Cafe Hack. Her kan man vælge at downloade de seneste Podcasts som standard mp3 filer til højre under ’Direkte download’. De kan aflyttes på computer, samt overføres til din mp3-afspiller (ingen DRM-sikring). Men øvelsen går ud på at abonnere på et podcast feed, så find RSS-feedet og kopier det.



Tilmeld linket til din google reader konto http://www.google.com/reader/view/


Herefter vil en tilsvarende liste ses i din Google Reader, hvor du kan høre de enkelte podcasts direkte idin reader – bare klik på play-knappen for hver udsendelse.
På billedet nedenunder er jeg i gang med at høre udsendelsen fra søndag den 11. maj



Du kan også downloade mp3-filen direkte herfra – bare højreklik på ’Original lydkilde" og du kan gemme mp3-filen hvor du vil og overføre den til din mp3-spiller. Hver gang der fremover bliver udgivet et nyt Cafe Hack vil du kunne finde det i din RSS liste og lytte til det direkte.


Andre podcast
Ønsker du at finde andre podcast, så prøv nogle af nedenstående links:
Podhead.dk
Toppod.dk
Randers Biblioteks podcast
DR - Podcast
DR - Guld fra arkivet
Wikipedia - Podcast


God fornøjelse
Steffen